Aalborg Stevedore Company og CLS fortsætter sit samarbejde

aalborgmand.jpg
30-11-2016

Aalborg Stevedore Company A/S (ASC) og CLS fortsætter sit samarbejde.

ASC har over 100 års erfaring på havnen i Aalborg. ASC har dermed opbygget et solidt kendskab til sine kunders behov indenfor stevedoring, og har specialiseret sig i at tilpasse sine løsninger til den enkelte kunde. ASC tilbyder pakkeløsninger og løser individuelle opgaver hvor der er behov, og er klar til at tage mange udfordringer op.

I sensommeren 2016 indgik ASC og CLS en aftale om at iværksætte en virksomhedsanalyse af ASC. CLS’s opgave gik i første omgang ud på at være med til at afdække og strømline de enkelte forretningsområder i selskabet. Denne fase er nu tilendebragt og ASC og CLS fortsætter nu ind i 2. fase af samarbejdet.

Fase 2 har til formål at komme frem til handlingsplaner og forslag til en implementeringsplan af de konkrete forbedringsforslag til en mere strømlinet driftsmodel for ASC. 

Adm. direktør Søren Bæk Christensen udtaler ”Jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet med CLS. Vi har været glade for den første fase af analysen, der har afdækket en række forbedringspotentialer indenfor vores forretningsområder. Den anden del af fasen skulle gerne føre frem til handlingsplaner for de forbedringspotentialer vi i fællesskab er kommet frem til.” 

KONXION A/S