Fremtidens virksomhedsmiljø?

SymbiosisAalborg2018outside.jpg
24-08-2018

 

Uafhængigt af hinanden har vi haft Leoni og Frederik tilknyttet CLS i forbindelse med udarbejdelsen af deres respektive kandidatspecialer. Begge specialer omhandler samarbejde og værdisamskabelse mellem virksomheder. 

 

Leonis projekt handler om nytænkning af økonomiske kredsløb, og hvordan man i fremtiden kan skabe en mere cirkulær og bæredygtig økonomi og produktion i virksomheder.

Selvom de to opgaver er udarbejdet uafhængigt af hinanden, kan Frederiks projekt ses som en fortsættelse af Leonis, idet projektet omhandler skabelsen af virksomhedsklynger på Aalborg Havn, og hvordan man ved at analysere på klyngerne kan finde fælles værdikæder. Klyngedannelsen har nemlig større grobund, hvis den cirkulære industri i området er god. 


Klyngedannelsen på havnen giver større mulighed for økonomiske og organisatoriske fordele for virksomhederne - og dermed øget vækst - da man drager nytte af hinandens fælles faciliteter, værdistrømme og f.eks. know-how. 

Her kan CLS spille en rolle. Vi fungerer som katalysatorer mellem virksomhederne, og kan i et samarbejde hjælpe med at identificere fælles træk og kompetencer og dermed de mulige potentialer der ligger gemt. 


Leonis projekt er udarbejdet med "Miljø++" - et samarbejdsprojekt mellem Aalborg Havn, AAU og House of Energy - mens Frederiks projekt er udarbejdet i samarbejde med Aalborg Havn. 

 

Hvis du er interesseret i at læse mere om Leonies projekt, kan det findes her.

 

KONXION A/S