Medarbejderprofil: Carsten B. Soegaard

Carsten_til_medarbejderprofil_kopi_2.jpg
15-06-2018

 

Hvad laver en tidligere fodboldtræner for Danmarks kvindelige U18-landshold som seniorkonsulent hos CLS?

 

Da Carsten i sin tid startede sin karriere var det som speditørelev, men da hans ambitioner skulle matches, søgte han over på den anden side af skrivebordet med det samme han var udlært. Her endte han med at beskæftige sig med lagerstyring og logistik i nogle år, før en omvæltning på hjemmefronten fik ham til at vende sit liv rundt, og skifte karriere.

Han skiftede skjorten ud med en træningsdragt, og var fodboldtræner for Danmarks kvindelige U18-landshold. Han var lidt en blæksprutte fordi han samtidig med fodbolden havde tre jobs ved siden af, alle i vidt forskellige brancher.

 

"Det der med at passere grænser, det synes jeg er spændende!" 

 

Carsten er en mand med gang i, og selvom der er fart over feltet, savnede han dynamikken og udfordringerne med logistik og optimering af organisationer. Det betød, at han efter nogle år vendte tilbage til branchen, hvor han arbejdede med logistik, lagerstyring og projektledelse før han kom ud til os hos CLS, for snart tre måneder siden.

Carsten udfører til dagligt opgaver for vores kunder, eksempelvis optimering af virksomhedens logistiske processer for at sikre optimalt flow og præcisering af processer og digitalisering af samme.

I sin fritid har Carsten dog ikke helt sluppet fodbolden, og han tager til Rusland med sin søn denne sommer, for at følge Danmark til VM. 

 

KONXION A/S