Fremtidens konferencecenter åbner i CLS bygningen

IMG_0404.JPG
31-12-2014

Konferencecenter

CLS-bygningen på Langerak 15 huser en lang række workshops, seminarer og konferencer arrangeret af de virksomheder, der har hjemme i bygningen, men også i stigende grad af organisationer, erhvervsnetværk og virksomheder i og omkring havnen.

Faciliteterne er gode, men en stigende efterspørgsel efter faciliteter til at huse samarbejdsprojekter mellem universitet, offentlige myndigheder og private virksomheder, har fået Aalborg Havn til at investere i nyt topmoderne konferencecenter, der imødekommer behovene fra havnens virksomheder.

Centeret kommer til at bestå af et stort rum med plads til 130 tilhørere og et mindre med en kapacitet på op til 50 personer. Lokalerne udstyres med det nyeste og mest avanceret A/V udstyr.

Det forventes, at de nye og unikke rammer kan være med til at fremme samarbejdet mellem de eksisterende virksomheder og institutioner på havnen og tiltrække nye virksomheder.

Åbningsreception.

Torsdag d. 28. maj kl 13.00-16.00 inviterer Center for Logistik og Samarbejde og Aalborg Havn til åbningsreception i konferencecenteret.

Der vil være taler ved Direktør for Danske Havne, Gitte Lillelund Bech og Aalborg Havns Direktør, Claus Holstein.

Hovedbegivenheden bliver et spændende indlæg med Professor Henrik Schärfe, Aalborg Universitet og hans robot Geminoid DK, som vil dele deres perspektiver på automatisering og på forholdet mellem mennesker og maskiner.

Deres fascinerende blanding af Science og Fiction har længe bidraget til den globale debat om vores teknologiske fremtid, og nu er det Center for Logistik og Samarbejde, der står for tur. Det (u)mage par har oplevet en hel del af logistiske problemer sammen. Kan de mon løses i fremtiden ?

Læs mere om arrangementet her: /UserFiles/file/CLS_reception_-_maj_2015.pdf

Interesseret i at deltage i dette spændende arrangement?

Tilmeld dig på info@logsam.dk senest fredag d. 22. maj.

 

KONXION A/S