Praktikant søges til efteråret 2019

Skaermbillede_2019-02-05_kl_110502.png
26-04-2019

Brænder du for at arbejde i et dynamisk vidensmiljø og er du studerende på en videregående uddannelse? 

 

 

Vi søger en praktikant i efteråret 2019, der ønsker at få praktisk erfaring med ingeniørarbejde eller forretningsudvikling indenfor det havnenære område, og med erhvervsudvikling i oplandet for Aalborg Havn – Erhvervsnetværket 9220.

 

Du kommer til at arbejde med:

  • Opgaver i forbindelse med kommunikation og formidling igennem forskellige platforme, bl.a. LinkedIn og hjemmeside.
  • Deltage i projektplanlægning og gennemførelse, herunder planlægning af virksomhedsbesøg og interviews mv.
  • Overvåge diverse finansieringsmuligheder af nye projekter samt deltage i projektansøgningsarbejdet
  • Forretnings- og procesudvikling i projektvirksomhederne
  • Assistere ved at drive vores konferencefaciliteter, hvor der vil være opgaver som kundebetjening, check af faciliteter og opfølgning i forhold til kunder mv.
  • Diverse ad hoc-opgaver

 

 

Hvem er du?

Du er i gang med en videregående uddannelse, gerne indenfor ingeniør/teknologi/kommercielt område eller samfundsvidenskab med interesse for teknologifeltet, forretningsudvikling eller lignende. Der er stor mulighed for selv at sætte præg på de opgaver og områder som du kommer til at arbejde med, så det er derfor vigtigt at du som person er proaktiv, nysgerrig og imødekommende. Du skal være omstillingsparat og besidde evnen til at kunne sætte dig hurtigt ind i nye arbejdsopgaver. Da nogle af dine opgaver vil være kommunikationsrelaterede, er erfaring med dette et plus. 

 

Som vores nye kollega har du en struktureret tilgang til dine opgaver og projekter, samt sans for detaljerne.

Vi lægger vægt på en åben og ærlig tilgang til tingene, og vi tror på, at hverdagen bliver lidt sjovere med et godt grin – en holdning du også skal dele. 

 

 

Din nye arbejdsplads:

Center for Logistik og Samarbejde er et moderne videnscenter, der med udgangspunkt i praktisk erfaring og nyeste viden udvikler og optimerer virksomheders forretningspraksis, modeller og drift med fokus på logistikløsninger, samt vækst og udvikling. Vi har stort fokus på opgaveløsning i det havnenære miljø, og samarbejder med netværk der relaterer sig til aktiviteterne på Aalborg Havn, og i stigende grad også opgaver som ligger i havnens opland. Vi arbejder med en bred vifte af opgaver, der spænder fra driftsoptimering til udredningsopgaver omkring danske erhvervshavne og deres virksomheders digitale omstilling. Derudover råder vi over moderne konferencefaciliteter som bruges flittigt til møder og andre interne og eksterne arrangementer.    

 

 

Du finder os på Aalborg Havn, Langerak 15, 9220 Aalborg Øst. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside, www.logsam.dk, eller kontakte os ved Lars Jøker +4560510171, eller Ole Svendsen på +4530326404. 

 

Vi holder løbende samtaler og afslutter processen når den rette kandidat er fundet – så søg allerede nu ved at sende din ansøgning til Nicki Kruse Nielsen: nkn@logsam.dk

KONXION A/S