GenstartNU-projeket er et initiativ, som er støttet og søsat af Industriens Fond i foråret 2020. Hensigten var at hjælpe danske virksomheder bedst muligt gennem de vanskelige økonomiske og erhvervsmæssige forhold som corona-pandemien førte med sig. Den ambition gælder fortsat. Danske virksomheder er nemlig stadigvæk ramt af handelsudfordringer, og vigtige eksportmarkeder er mærkede i kølvandet på pandemiens indtog.

I gennem GenstartNU har Center for Logistik og Samarbejde fået mulighed for at hjælpe danske SMVer på både den korte og den lange bane.

Læs her hvad virksomhederne har fået ud af det:

”Vi har arbejdet sammen med Center for Logistik og Samarbejde omkring udvikling, optimering og dokumentation af arbejdsprocesserne i en af vores entreprise-afdelinger. Formålet var på en og samme tid at levere højere kvalitet til slutkunden og at skabe bedre trivsel blandt medarbejderne.

Konsulenterne forstod på god og konstruktiv vis at facilitere processen med deltagelse af fire af vores medarbejdere og én af vores eksterne kunder på en sådan måde, at alle væsentlige informationer og detaljer kom med. På baggrund af analysen blev der påvist et ikke ubetydeligt årligt seks-cifret potentiale for forbedringer ved bl.a. at reducere fejl, mangler og køretid. Der blev planlagt og udviklet tilhørende handlingsplaner og nye, forbedrede standarder og tjeklister, der var og er nemme at igangsætte og følge op på i vores dagligdag.

Processen gav os mange aha-oplevelser og en langt større forståelse hos alle deltagere for, hvad der sker i en el-entreprise fra kunden kontakter os første gang til kunden til slut modtager nøglen til et indflytningsklart hus.

Vi er glade for den tid, vi investerede sammen med CLS – den er givet godt ud.”

Lars Bærentsen, Funktionschef, Mariendal Electrics A/S

”Det er ofte en god ide at få hele eller dele af sin virksomhed set igennem med 3. mands neutrale og mere objektive øjne end ens egne. I forbindelse med en stor vækst i vores e-handelsbutik, har vi haft behov for at få optimeret vores nuværende lagerflow, det vil sige varemodtagelse, lagring, plukning, pakning, forsendelse og håndtering af returvarer. Vi har derfor haft et rigtig godt, kort og koncentreret forløb med Center for Logistik og Samarbejdet omkring disse processer. Arbejdet endte med, at vi fik foreslået forbedringsforslag, vi umiddelbart kunne implementere og konstruktive input til indretning af lageret i vores kommende nye domicil på 6.000 m2 i Støvring.”

Morten Kjær Grabowski, Direktør, Luksusbaby A/S

Center for Logistik og Samarbejde
Langerak 15
9220 Aalborg Ø

CVR: 36 05 10 94

Telefon: +45 60 51 01 71

Telefon: +45 30 32 64 04

E-mail: info@logsam.dk

FIND OS
KONTAKT OS

KONTAKT OS