I efteråret 2020 søger CLS en praktikant indenfor kommunikation, markedsføring og IT-relaterede opgaver

 

Søger du en udfordrende praktikplads i et dynamisk vidensmiljø, hvor du får rig mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praksis? Hvis ja, så har vi praktikpladsen til dig!


Om Center for Logistik og Samarbejde 

CLS er et moderne videnscenter, der samarbejder med de store og mellemstore danske erhvervshavne og tilknyttede erhvervsområder. CLS er en mindre organisation, som er placeret i et vækstområde i 9220 Aalborg Øst på Aalborg Havn. Hos CLS er vi en gruppe af fastansatte medarbejdere, samt fast tilknyttede erhvervsspecialister fra Aalborg Universitet. Denne sammensætning af medarbejdere gør CLS til et center for viden, som fremmer brobygning mellem universitetsbaseret forskning og virksomhedsmiljøerne. Herudover forventer CLS at udvide engagementet i de danske erhvervshavne i tæt samarbejde med brancheorganisationen Danske Havne.


Vi tager udgangspunkt i praktisk håndtering af den nyeste viden indenfor udvikling af økonomiske, ledelses-, logistiske- og miljømæssige problemstillinger. Vi beskæftiger os med analyse, optimering og implementering af løsninger indenfor den maritime branche og

i havnenære områder. Vi arbejder desuden med strategiske udviklings- og samarbejdsprojekter, der skaber værdi både i de danske erhvervshavne, deres opland og for borgerne i områderne. Vi arbejder derudover aktivt med den grønne omstilling, CSR/FN’s verdensmål, samt øget implementering af digitalisering sammen med vores kunder.

 

Vi tilbyder

  • Et alsidigt og udviklende praktikforløb
  • En spændende arbejdsplads med højt til loftet
  • Faglige kompetencer og praktisk erfaring

 

Forventninger til dig

Vi forventer, at du er i gang med en videregående uddannelse indenfor kommunikation, markedsføring eller IT. Du får rig mulighed for selv at sætte dit præg på dine arbejdsopgaver, og det er derfor vigtigt, at du som person kan arbejde selvstændigt, er proaktiv, ansvarsfuld og imødekommende. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen og vil primært ligge indenfor tidsrummet 8.00-16.00, mandag-fredag.

 

 

Arbejdsopgaver

  • Opdatering af hjemmeside og sociale medier
  • Udarbejdelse af markedsføringsmateriale
  • Analysere eksisterende arbejdsprocesser og komme med forslag til optimering
  • Tilsikre at ekstern kommunikation såsom kursusmateriale, rapporter og præsentationer er kvalitetssikret
  • Assistere med kursus- og konferencefaciliteterne i CLS-huset, herunder booking og kommunikation med catering/køkken
  • Diverse administrations- og ad-hoc opgaver

 

Kompetencer
Kendskab til følgende værktøjer er et plus, men det er ikke et krav:

  • Microsoft Office pakken (Word, PowerPoint, Publisher, Excel)
  • Sharepoint
  • WordPress
  • Adobe programmer (InDesign, Photoshop)

 

Du finder os på Aalborg Havn, Langerak 15, 9220 Aalborg Øst, og du kan læse meget mere om virksomheden, og hvad vi laver, på hjemmesiden: https://logsam.dk/

 

Vi håber, at ovenstående at vakt din interesse, og at du kan se dig selv, som praktikant hos CLS. Vi holder løbende samtaler og afslutter processen når den rette kandidat er fundet – så søg allerede nu ved at sende din ansøgning og CV til Ole Svendsen på OS@logsam.dk

 

Ansøgningsfrist

  1. maj 2020 – samtaler igangsættes løbende

 

Kontaktpersoner

Har du spørgsmål til praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte:

Ole Svendsen, direktør

Mail: OS@logsam.dk
Telefon: +45 30 32 64 04

 

Lars Jøker, direktør

Mail: LJ@logsam.dk

Telefon: +45 60 51 01 71